Helhedsorienteret fleksjobkonsulent med et positivt menneskesyn søges til fleksjobindsatsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du engageret og klar til at specialisere dig i fleksjobindsatsen? Så er det nu, du skal til tasterne.

I Center for Social og Arbejdsmarked søger vi en ny kollega til udvidelse af fleksjobindsatsen. Her vil du blive del af et team på fire, hvor høj faglighed og en helhedsorienteret indsats er centrale elementer i det daglige arbejde.

Arbejdet med fleksjobtilkendte borgere er en spændende og kompleks opgave, hvor vi følger borgerne gennem ledighed og ansættelse med det formål at sikre deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Det giver et kontinuerligt forløb for vores borgere og alsidighed i vores hverdag.

Vi tror på, at en bred koordineret sagsbehandling, på tværs af organisationen, behandlingssystemet og organisationen, bidrager til et højt serviceniveau og sikrer kvalitet i opgaveløsningen.

Vi kan med stolthed fortælle, at vi har en høj beskæftigelsesgrad blandt vores fleksjobberettigede borgere.

Det siger medarbejderne om jobbet:

“Det er spændende at få lov til at spille på hele klaveret – men det gør også jobbet udfordrende, derfor er det fedt, når man mestrer det”.

Som fleksjobkonsulent vil din hverdag bestå af

  • samtaler med borgere på fleksjob- og ledighedsydelse
  • virksomhedskontakt og jobformidling med det formål at etablere praktik og fleksjob
  • opfølgning og beskrivelse af borgerens udviklingsmuligheder, skånehensyn og arbejdsevne
  • planlægning og koordinering af tværfaglige tiltag for ledige fleksjobberettigede borgere
  • journalisering og dokumentation, herunder rådighedsvurderinger, partshøringer, lovpligtige revurderinger samt udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del
  • registrering i diverse sagsbehandlingssystemer - Fasit, Mediconnect, NFS, VITAS m.v.

Vi forventer at du:

  • har relevant uddannelses- eller erhvervsbaggrund inden for offentlig administration eller beskæftigelse og kender den gældende lovgivning
  • har erfaring med fleksjobområdet og kendskab til beskæftigelsesindsatsen og arbejdsmarkedsforhold
  • har et positivt helhedsorienteret menneskesyn og godt humør (humor ingen hindring!)
  • arbejder struktureret og resultatorienteret
  • har bred erfaring med IT, god datadisciplin og gerne erfaring med fagsystemet Fasit
  • kan formulere dig tydeligt i både skrift og tale og kan trives i den myndighedsrolle, der naturligt følger med dine arbejdsopgaver

Som person er du rummelig med gode samarbejdsevner. Du går motiveret til opgaveløsningen og tror på, at vi er bedst, når vi hjælper hinanden. Du har en professionel tilgang til borgerne og virksomhed og tager gerne del i udarbejdelse og optimering af interne arbejdsgange. Når tingene går stærkt, kan du bevare overblikket og arbejde struktureret.

Vi tilbyder:

  • en spændende arbejdsplads med mulighed for udvikling og indflydelse
  • dygtige og engagerede kolleger med høj faglighed og stor erfaring
  • fleksibel arbejdstid med mulighed for fire-dages arbejdsuge
  • en tillidsbaseret ledelsesstil med frihed under ansvar
  • en arbejdsplads hvor arbejdsmiljø, udvikling og inddragelse vægtes højt

Center for Social og arbejdsmarked er placeret på Rådhuset i Højby i gåafstand fra Højby station og tæt på rute 21, der har direkte adgang til og fra Roskilde og København.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst på området.
Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge og indgår i lokalaftalen om fleksibel arbejdstid. Det betyder bl.a., at vi har lukket for offentligheden om fredagen, mod øget tilgængelighed de øvrige 4 dage. Du vil med få undtagelser have mulighed for at tilrettelægge din arbejdstid på ugens første fire dage, eller på 5 dage.

Ansøgning samt CV indsendes via det elektroniske link på kommunens hjemmeside.
Vi holder ansættelsessamtaler mandag d. 28. august 2023, med ansættelse pr. 1. oktober 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odsherred Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odsherred Kommune, Nyvej 22, 4573 Højby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: http://www.odsherred.dk/job/ledige-job?hr=show-job/155124&linkref=120735&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5872527

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet