BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er kommunikation og operative netværk noget for dig, så mangler vi en kommunikationsspeciallist ved CIS i Frømandskorpset
Om os
Frømandskorpset er Danmarks maritime specialoperationsstyrke med hjemsted nord for Holbæk i Kongsøre Skov ved Isefjordens kyst.
Vi har et unikt fællesskab med en stærk faglig dedikation, som tager afsæt i professionalisme, loyalitet og ærlighed. Dette er grundlaget for et godt, fleksibelt og effektivt samarbejde, både internt i korpset og med vores mange eksterne samarbejdspartnere.
Det maritime element er vores styrke, men vi færdes også hjemmevandt på land og via luften. Vores opgaver spænder bredt over offensive, stabiliserende og forebyggende missioner i international såvel som national regi. Vores stolthed ligger i at gennemføre specialoperationer på højeste niveau i alle elementer – til gavn for Danmark.
Om stillingen
Stillingerne er i Frømandskorpsets CIS sektion som hører under Combat Support Squadron. CIS Sektionen består af 5 medarbejdere, der dækker den taktiske kommunikation, samt operative netværk. CIS sektionen har egen lagerstruktur, og er ansvarlig for taktisk kommunikationsudstyr i enheden.
I dagligdagen vil du bl.a. hjælpe med vedligeholdelse af Frømandskorpsets radiomateriel, dygtiggørelse i kommunikationsmateriel, krypto administration, samt have ansvar for egne pålagte opgaver. Du vil her udover bidrage til brugeruddannelse på de enkelte radioer og systemer.
Du vil indgå i sektionens almindelige drift, hvor forberedelse samt ind- og udlån af kommunikationsudstyr til uddannelser, øvelser og opgaver, vil være en del af porteføljen. Da der er en del øvelses/-uddannelsesaktivitet forbundet med stillingen, skal man være forberedt på en vis mængde rejseaktivitet.
Ved mindre øvelser og opgaver skal du kunne opsætte basestation alene, hvor det vil ske i samarbejde med andre på større øvelser og opgaver. Man skal derfor kunne agere modent og velovervejet, da tempoet som oftest er højt og omskifteligt.
Om dig
Du har et grundlæggende kendskab til anvendelse af kommunikationssystemer og at du brænder for at arbejde med taktisk radiokommunikation. Din primære opgave vil være som superbruger på de radioer vi anvender og du vil derudover få berøring med satellitkommunikation, IT, og andre tekniske områder, alt efter kompetencer.
Med funktionen skal du samtidig være alternativ kryptokustode, hvilket kræver du er detaljeorienteret og omhyggelig.
Dine hænder er skruet lige så godt på som dit hoved, du er selvstændig, proaktiv, nysgerrig af natur og evner at optage ny viden hurtigt. Du har en god koncentrationsevne, en god hukommelse og et godt overblik især når det går stærkt. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med instruktørvirke, eller lysten til at udvikle dette, da sektionen er med til at uddanne Frømandskorpsets personel.
Generelt fokuserer vi ikke kun på dit formelle uddannelsesniveau, men at du har de rette personlige egenskaber og en oprigtig interesse inden for radiokommunikation. Vi søger medarbejdere som kan arbejde selvstændigt, men samtidig er udprægede holdspillere der kan agere fleksibelt i en omskiftelig hverdag.
Du har gode IT færdigheder, og engelsk kundskaber – både i det talte som det skrevne.
Som ansat i Frømandskorpsets CIS Sektion, skal du kunne godkendes til CTS.
Du har lyst til at holde dig skarp på både dine soldatermæssige færdigheder samt din fysiske formåen. Vi står klar til at støtte dig med at udvikle begge dele og mere til.
Hvis ovenstående fanger din interesse, så er Frømandskorpsets CIS sektion helt sikkert noget for dig!
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Odsherred.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos KN J.B. Skov på mail fkp-s601@mil.dk
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BDY@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 6. august 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse 1. oktober 2023 eller efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FRØMANDSKORPSET
Frømandskorpset er Danmarks maritime specialoperationsstyrke med hjemsted i Kongsøre ved Isefjordens vestlige kyst.
Vi har et unikt fællesskab der bygger på stor diversitet blandt personellet og som er kendetegnet ved åbenhed, loyalitet, kreativitet og stærk faglig dedikation. Dette er afsættet for et innovativt, inddragende og effektivt samarbejde, både internt i korpset og med vores mange eksterne samarbejdspartnere.
Frømandskorpset er en enhed der lægger stor vægt på dedikation, professionalisme og samarbejde da vi tror på: ”Styrke gennem fælles indsats.”
Vi vægter balancen mellem familie- og arbejdsliv under hensyntagen til et til tider højt arbejdstempo, hvor tjenestetider i perioder kan forventes at være fleksible.
Det maritime element er vores styrke, men vi færdes også hjemmevant på land og i luften. Vores opgaver spænder bredt over offensive, stabiliserende og forebyggende missioner, i internationalt såvel som i nationalt regi. Vores stolthed ligger i at gennemføre specialoperationer på højeste niveau og i alle elementer – til gavn for Danmark.
Frømandskorpset er en niveau III myndighed, som er underlagt Specialoperationskommandoen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odsherred Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Marinestation Kongsøre, Grønlandsvej 14, 4500 Nykøbing Sj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184507&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5876301