Miljøsagsbehandler - barselsvikar

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at passe på natur og miljø i Odsherred Kommune? Og kan du se dig selv i et dialogbaseret samarbejde med både professionelle landmænd, fritidslandmænd og andre borgere i kommunen? Så er det måske dig, der passer ind i Miljøteamet, hvor vi søger en barselsvikar fra den 1. august 2023. Stillingen er tidsbegrænset og slutter pr. 31. december 2023.

Miljøteamets opgaver er myndighedsarbejde indenfor miljøområdet – herunder bl.a. tilsyn og godkendelse af virksomheder og landbrug, jordforurening, olietanke, klagesager inden for røg, støj og møg m.m. Miljøteamet er en del af Center for Erhverv, Teknik og Kultur og består af syv kollegaer. Vi lægger vægt på engagement, faglighed, vidensdeling og et godt socialt miljø.

Om jobbet

Vi søger en barselsvikar til primært at arbejde med tilsyn og sagsbehandling af husdyrbrug. Dine arbejdsopgaver bliver forskelligartede og vil kunne omfatte:

  • Miljøtilsyn på husdyrbrug
  • Andre sager i forhold til landbrug og dyrehold
  • Klagesager vedr. husdyrbrug

Vi ser gerne, at du har erfaring med miljøtilsyn m.v. – men du behøver ikke være ekspert. I det daglige arbejde vil du indgå i et samarbejde med tre andre kollegaer, hvor faglig sparring spiller en central rolle. I løsning af arbejdsopgaverne er der stor frihed og individuelt ansvar.

Om dig

  • Relevant uddannelse indenfor miljøområdet
  • Struktureret i din tilgang til arbejdet og dygtig til at skabe overblik.
  • God til at researche og komme med input til løsninger
  • God til at kommunikere og samarbejde med mange forskellige typer mennesker
  • Du har kørekort til personbil.

Hvem er vi
Miljøteamet er en del af Afdelingen for Affald og Miljø, hvor vi er 16 medarbejdere i alt. Derudover er kommunens genbrugsstationer tilknyttet afdelingen, og der har vi yderligere 40 medarbejdere og 2 ledere.

Vi kan tilbyde

Lidt om rammerne

Du refererer til afdelingslederen for Affald og Miljø og kommer fysisk til at sidde på rådhuset i Højby, Nyvej 22, 4573 Højby. Vi tilbyder en stilling på 32-37 timer efter nærmere aftale. Lønnen er jf. gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist og procedure
Send din ansøgning, samt CV via kommunens hjemmeside, så vi har den senest onsdag den 14. juni 2023.

Skriv ’Miljøsagsbehandler - barselsvikar’ i emnefeltet, når du sender din ansøgning. Øvrige relevante dokumenter som eksamensbeviser eller lignende skal du først medbringe ved en eventuel ansættelsessamtale. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 22. juni 2023 og regner med, at du kan starte fra den 1. august 2023.

Spørgsmål

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Nichlas van Weezel

Afdelingsleder

nirwe@odsherred.dk

Tlf.: 2238 0514

Emilie C. Jensen

Miljøsagsbehandler

emcej@odsherred.dk

Tlf.: 5966 5118

Ansøgningsfrist:

19. juni 2023, kl.: 12:00

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odsherred Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odsherred Kommune, Nyvej 22, 4573 Højby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: http://www.odsherred.dk/job/ledige-job?hr=show-job/148043&linkref=107206&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833241

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet