Skov- og naturtekniker til Naturstyrelsen Midtsjælland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde med en bred vifte af opgaver inden for friluftsliv, naturforvaltning, biodiversitet og naturnær skovdrift? Så er en stilling som skov- og naturtekniker på Naturstyrelsen Midtsjællands østlige arealer måske lige noget for dig.

Naturstyrelsen har lokale enheder spredt over hele landet. Ved Naturstyrelsen Midtsjælland forvalter vi 7000 ha skov- og naturarealer i Midt- og Vestsjælland fra Odsherred til Køge bugt. Vi beskæftiger os med en meget bred vifte af opgaver der spænder helt fra friluftsliv og naturformidling over naturnær skovdrift, forvaltning af urørt skov og ejendomsforvaltning til klima-lavbundsprojekter, naturgenopretning, naturpleje og skovrejsning.

Dine primære opgaver i stillingen som vores nye skov- og naturtekniker er at løse opgaver i marken på vores østligste arealer. Først og fremmest etablering og vedligehold af faciliteter til friluftsliv og borgernes brug af vores arealer, herunder også vejledning og dialog med borgerne. Der til vil der være mange opgaver med naturforvaltning, f.eks. hegnssætning, bekæmpelse af invasive arter, i mindre omfang skovning, og en lang række øvrige forefaldende opgaver. Opgaverne løses sammen med enhedens øvrige 7 skov- og naturteknikere eller sammen med eksterne entreprenører. Udover at indgå i teamet, skal du også være indstillet på, at en del af opgaverne skal løses selvstændigt.

Din profil
Vi forventer, at du har relevant uddannelse som f.eks. Skov- og naturtekniker. Dertil ser vi også meget gerne, at du har erfaring med flere af de beskrevne arbejdsopgaver.

Vi lægger samtidig også vægt på, at:

  • Du kan udføre opgaver selvstændigt.
  • Du har gode samarbejdsevner både i forhold til nære kolleger, til det planlæggende led og til skovens gæster.
  • Du har et godt håndelag i forhold til en bred vifte af driftsopgaver.
  • Du er god til at bevare overblikket.
Du skal være indstillet på, at arbejdsopgaverne varetages udendørs i alt slags vejr, samt at mange af opgaverne er af fysisk krævende karakter.

Vi tilbyder
Som vores nye kollega ved Naturstyrelsen Midtsjælland, tilbyder vi dig en plads i en stor organisation med gode udviklingsmuligheder, en uformel tone og højt til loftet. Sammen med os for du mulighed for, at bidrage til at Naturstyrelsen, i form af gode rammer for friluftslivet, beskyttelsen af naturen samt en effektiv drift af styrelsens skove og andre naturområder, skaber størst mulig værdi for samfundet.
I forlængelse heraf, kan vi derfor tilbyde mange spændende og varierende arbejdsopgaver på statens forskelligartede arealer, samt en hverdag præget af godt samarbejde med dygtige og engagerede kolleger.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for skov- og naturteknikere m.fl. ansat i Naturstyrelsen.

Ansættelsesområdet er Naturstyrelsen Midtsjælland.

Tjenestested er Naturstyrelsen Midtsjælland, Mantzhøj, Ulkerupvej 1, 4500 Nykøbing Sj.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer.

Det er et krav, at du har kørekort B og gerne kørekort til trailer.

Der er ingen tjenestebolig tilknyttet stillingen.

Forventet ansættelse pr. 1. august 2023 eller efter nærmere aftale.

Flere oplysninger
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte skovfoged Jens Nielsen
på tlf. nr. 2121 9702.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den 11. juni 2023.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag d. 16. Juni 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odsherred Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Naturstyrelsen, Midtsjælland, Ulkerupvej 1, 4500 Nykøbing Sj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169086&DepartmentId=6163&MediaId=3649&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835963

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet