Vig er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
IngenIndbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Bøgevænget, Solrød StrandNy Holbækvej, Grevinge
Indbrud i fritids-/sommerhus:
IngenIndbrud i skole og institutioner mv.:
Havnevej, RoskildeTyveri fra køretøjer:
Algestrupvej, EskebjergFærdselsuheld – Køge Bugt Motorvejen, Køge
Kl. 07.12 fik politiet melding om et såkaldt harmonikasammenstød på motorvejen i det nordgående spor i den tætte morgentrafik. Det viste sig, at fire køretøjer var impliceret, men ingen af de respektive førere var kommet til skade. De involverede køretøjer holdt i vognbanen længst til venstre, og uheldsstedet blev afspærret med en tilkaldt skiltevogn, indtil køretøjerne var fjernet kort efter kl. 08.00.En 54-årig kvinde fra Nykøbing F var kørt i en personbil i vognbanen længst til venstre, da hun var uopmærksom et kort øjeblik og for sent opdagede, at de forankørende bilister havde nedsat hastigheden. Hun påkørte derfor bagenden af den forankørende bil, og det sammenstød bevirkede, at bilen blev skubbet fremad, så to andre bilister blev impliceret også. Politiet registrerede blot parterne og omstændighederne ved sammenstødet.
Narkokørsel i lastbil og med narko i lommen – Dieselvej, Køge
Kl. 08.21 kontrollerede færdselspolitiet en lastbilchauffør på Dieselvej. En af kontrollerne var en narkometertest, der indikerede, at den 32-årige lastbilchauffør fra Haslev var påvirket af amfetamin og methamfetamin under kørslen. Lastbilchaufføren blev anholdt og sigtet for narkokørsel, og ved visitationen fandt politiet ham i besiddelse af knap ni gram amfetamin, som han opbevarede i en lomme på sine arbejdsbukser. Efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer løslod politiet chaufføren, der vil høre nærmere fra politiet, når analyseresultatet fra blodprøven foreligger.Bekymring for mand – Åtoftevænget, Greve
Kl. 10.42 fik politiet en henvendelse fra pårørende til en 31-årig mand fra Greve, som ifølge de pårørendes oplysninger var i krise og måske havde brug for hjælp. Inden politiets ankomst til stedet var den 31-årige flygtet fra det sted, hvor han havde opholdt sig på anmeldelsestidspunktet.Politiet vurderede, at en eftersøgning af ham med bl.a. politihunde skulle iværksættes for at undgå, at den 31-årige f.eks. gjorde skade på sig selv. Eftersøgningen i nærområdet førte kl. ca. 12.25 til, at den 31-årige blev fundet i god behold i et grønt område, hvor han gemte sig. Han var påvirket, hvorfor politiet frihedsberøvede ham med henblik på dels afrusning, dels tilbud om hjælp i anledning af den situation, som han var i. Efter et lægetilsyn blev den 31-årige afruset i politiets varetægt, inden han tirsdag aften blev løsladt. Ingen havde lidt overlast i forbindelse med den 31-årige ophold og færden i området.
Færdselsuheld – Gl. Ringstedvej / Skagerakvej, Holbæk
Kl. 11.02 var en bilist og en cyklist impliceret i et sammenstød i rundkørslen mellem Skagerakvej og Gl. Ringstedvej. En 71-årig mand fra Kirke-Hyllinge var i en personbil kørt ad Skagerakvej mod vest og videre frem over vigelinjen ind i rundkørslen. I forbindelse hermed stødte han sammen med en 75-årig mand fra Holbæk, der kørte på cykel i rundkørslen efter kørsel af Gl. Ringstedvej i nordlig retning. Ingen af parterne kom til skade ved uheldet, som politiet har optaget om på grund af en mistanke om overtrædelse af vigepligtsreglerne.Optræk til uro – Rådhusholmen, Greve
Kl. 14.04 fik politiet via alarm 112 melding, om et par større grupper af unge var ved at komme i slagsmål ved Greve S-station. Flere patruljer kørte til området, hvor politiet traf ca. 15 unge, der blot var i højlydt diskussion. Ingen havde lidt overlast, og hele sammenstimlen bundede efter politiets oplysninger i en verbal uoverensstemmelse mellem en ung mand og en ung kvinde. Hver især havde de to parter tilkaldt sympatisører, der så havde deltaget i den verbale uoverensstemmelse. Politiet fik med sin tilstedeværelse lagt en dæmper på situationen, som endte med, at flere forlod området. Ingen blev sigtet for noget i anledning af uoverensstemmelserne.Får på vejen – Tangmosevej, Køge
Kl. 15.12 gik et får rundt helt alene i trafikken på Tangmosevej, hvilket gav anledning til at underrette politiet herom. Ved politiets ankomst til stedet havde en fører af en varebil fået fåret indfanget og midlertidigt anbragt det på ladet af bilen. Politiet fik via Køge Kommune kontakt til fårets ejer, som kort efter fik fåret retur til de øvrige bag indhegningen øst for Værftsvej, hvor andre får går i en fold ned mod strandområdet.Færdselsuheld / narkokørsel – Greve Landevej, Greve
Kl. 15.24 var en 55-årig mandlig lastbilchauffør fra Skovlunde uopmærksom et øjeblik under kørsel ad Greve Landevej i sydvestlig retning. Som følge heraf påkørte han først et træ i højre side i kørselsretningen, hvorefter han kørte tværs over vejen, inden lastbilen standsede på et græsareal på den østlige side af vejen. Ingen øvrige trafikanter blev involveret i uheldet, men den 55-årige chauffør blev efterfølgende anholdt og sigtet for narkokørsel i lastbilen. En narkometertest indikerede, at han var påvirket af både cannabis og amfetamin under kørslen, så chaufføren fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer inden løsladelsen. Når analyseresultatet foreligger, vil lastbilchaufføren høre nærmere fra politiet.Færdselsuheld – Nyledsbakken, Nykøbing Sj. – Odsherred
Kl. 15.48 rykkede politiet ud til et færdselsuheld, idet to personbiler stort set var stødt frontalt sammen på Nyledsbakken ved Saxildsalle. Det viste sig, at ingen af parterne var kommet til skade ved uheldet. En 54-årig kvinde fra Vig var kørt i østlig retning ad Nyledsbakken, da hun af ukendte årsager fejlvurderede vejens forløb i en kurve ved Saxildsalle. Dette medførte, at hun kørte over i modsatte kørebanehalvdel, hvor hun stødte sammen med en 31-årige kvinde fra Store-Merløse, der kørte i vestlig retning. Politiet har optaget rapport om uheldet.Færdselsuheld – Munkholmvej / Stormøllevej / Østre Fælledvej, Holbæk
Kl. 16.55 var to personbiler stødt sammen i krydset, så to ambulancer var blevet sendt til uheldsstedet. Politiet fik kontakt til 72-årig mand fra Holbæk, der var kørt ad Munkholmvej mod nordvest. I krydset ville han foretage svingning til venstre ad Østre Fælledvej, men blev under svingningen påkørt af en modkørende bil ført af en 58-årig kvinde fra Skibby. Der skete materiel skade på de implicerede biler, men begge førere slap fra uheldet uden behandlingskrævende skader. Politiet har optaget rapport om uheldet ud fra en mistanke om overtrædelse af vigepligtsbestemmelserne.Narkokørsel / kørsel uden førerret mv. – Lyngvej / Køge Bugt Motorvejen, Køge
Kl. 21.17 ville en patrulje standse en personbil med henblik på rutinemæssig kontrol af føreren og køretøjet. Bilen kørte på Lyngvej i vestlig retning, da føreren tilsyneladende ikke ønskede at tale med politiet og satte hastigheden op, inden han fortsatte ad Køge Bugt Motorvejen i nordlig retning. Hastigheden på motorvejen blev også væsentlig forøget til langt over de tilladte 110 km/t, så Midt- og Vestsjællands Politi underrettede Københavns Vestegns Politi om forsøget på at få standset bilisten. I nabopolitikredsen var flere patruljer klar til at tage imod bilisten, der udramatisk blev standset i Vallensbæk. Føreren var en mand, der ikke ønskede at tale med politiet, men blev anholdt med den fornødne magtanvendelse. Han ønskede heller ikke at oplyse sit navn, og ved en ransagning af hans bil fandt politiet bl.a. en machete, et knojern og en slangebøsse, som blev beslaglagt som bevis i en sag om overtrædelse af våbenloven.Den anholdte fører blev dog identificeret som en 24-årig mand fra Hillerød, der blev skønnet påvirket af euforiserende stoffer. Hvilke blev ikke indikeret, idet den anholdte ikke ville deltage i en narkometertest. I øvrigt havde den 24-årige heller ikke nogen førerret. Sigtelserne mod ham kom til at omfatte overtrædelse af færdselsloven med hensyn til manglende førerret og manglende standsning trods politiets tegn hertil samt overtrædelse af våbenloven og retsplejeloven, idet han ikke ønskede at oplyse noget om egen identitet. Den 24-årige blev løsladt efter blodprøveudtagelsen og afhøringen til de mange sigtelser i anledning af hans kørsel.