Vig er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Weekendens anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Søndre Mellemvej, RoskildeIndbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Holbækvej, Benløse, RingstedIndbrud i fritids-/sommerhus:
IngenIndbrud i skole og institutioner mv.:
Hovedgaden, HøngTyveri fra køretøjer:
Egevej, Solrød StrandPeyronsvej, Solrød Strand
Bakkelund, Havdrup
Solsortevej, Viby Sj. (2 biler)
Løvsangervej, Greve
Fredag – lørdag
Narkobilist stak af - men fundet af hundepatrulje – Køge Bugt Motorvejen, Greve
Kl. 17.18 stak en færdselsbetjent politiets stop-skilt – bedre kendt som ”slikkepinden” ud af vinduet, for at få en bilist på Køge Bugt Motorvejen ved Greve til at standse i en rutinekontrol. Manden bag rattet standsede dog ikke, men kørte videre ad motorvejen. Pludselig standsede bilisten i græsrabatten på motorvejen, hvorefter han forlod bilen, hoppede over et hegn, løb over en skrænt og forsvandt ind i et buskads. En hundepatrulje var dog ikke langt væk, så politihunden satte næsen i sporet fra det sted, hvor manden havde sat bilen.Et kvarter senere fandt hundepatruljen frem til en mand, som gemte sig i det grønne område. Færdselsbetjenten genkendte føreren af den efterladte bil, en 27-årig mand fra Lille-Skensved ved Køge, som var påvirket af narko og var frakendt kørekortet. Han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel i frakendelsestiden og for at undlade at standse, da politiet gav tegn til det. Han fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Han vil senere høre mere fra politiet i sine sager.
Det var 13. gang at den 27-årige kørte uden gyldigt kørekort, så politiet undersøgte mulighederne for at beslaglægge køretøjet. Det var der dog ikke grundlag for, da det var en bil, som den 27-årige havde lånt og ikke havde kørt i ved de tidligere sager. Ejeren af bilen blev sigtet for at overlade sit køretøj til en førere uden gyldigt kørekort, hvilket udløser en bøde.
Spirituskørsel – Bjælkerupvej, Store-Heddinge – Stevns
Kl. 17.28 blev en 64-årig mand fra lokalområdet anholdt og sigtet for spirituskørsel på en lille knallert. Han blev standset af en patrulje på Bjælkerupvej i Store-Heddinge på Stevns, da han kom kørende mod nord. Efter at have fået udtaget en blodprøve blev han løsladt. Han vil senere høre mere fra politiet i sagen, når resultatet af blodprøveanalysen er kommet.Handlekraftige borgere tilbageholdt spiritusbilist – Smedelundsgade, Holbæk
Kl. 17.31 anmeldte en borger via 112, at hun og et vidne havde tilbageholdt en spirituspåvirket mand, som forsøgte at køre fra en parkeringsplads foran supermarkedet Meny på Smedelundsgade i Holbæk.Den spirituspåvirkede mand havde sat sig ind i en bil og startede motoren, da de to borgere konfronterede ham. Den påvirkede mand blev udadreagerende og forsøgte at gå fra stedet, da han blev stoppet i at køre. Det lykkedes de to tilstedeværende at tilbageholde manden indtil patruljen kom frem og kunne tage over.
Politiet anholdt bilisten, en 39-årig mand fra Fårevejle, som blæste alkometeret over de tilladte 0,5 promille. Han fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Nu afventer politiet blodprøveanalysen, hvorefter den 39-årige kan forvente at høre mere i sagen.
Fra 2015-2019 blev i alt 165 personer dræbt i trafikken i spiritusulykker i Danmark.
De to borgeres handlekraft gjorde, at den 39-årige blev forhindret i at køre påvirket og derved være til fare for sig selv og andre.
Indsats mod narko på gadeplan – Roskilde
Flere patruljer deltog fredag sen eftermiddag/aften i en målrettet indsats mod narko på gadeplan i Roskilde by. En narkohundepatrulje deltog ved dagens kontrol, hvor der blev visiteret flere personer, som kunne mistænkes for at være i besiddelse af narko. Det blev til følgende sager:
Kl. 17.45 traf en patrulje en 32-årig mand fra Roskilde, som kom gående ad en sti ved Æblehaven. Betjentene skønnede, at han var påvirket af narko og visiterede ham. Han blev fundet i besiddelse af hele 52 klumper hash i mindre såkaldte ”salgsklumper”, der i alt vejede 55,74 gram og et firecifret kontantbeløb, som formodedes at være udbytte fra hashsalg. Den 32-årige blev anholdt og sigtet for narkobesiddelse med henblik på videresalg. Politiet ransagede hans bopæl, men fandt ikke yderligere. Efter endt afhøring og sagsbehandling blev den 32-årige løsladt senere på aftenen, men vil høre mere fra politiet i sagen.
Kl. 18.22 blev en 49-årig mand fra Køge sigtet for at være i besiddelse af 0,66 gram hash i Bambusgården ved Rønnebærparken.
Kl. 20.10 fandt narkohundepatruljen en klump hash på 2,84 gram på en 24-årig mand fra Roskilde, da han blev truffet og visiteret ved rundkørslen på Køgevej/Ny Østergade.
Kl. 20.21 traf en patrulje en 19-årig mand fra Roskilde ved Stationscentret, som blev visiteret. Han havde 2,21 gram hash på lommen.
kl. 21.55 foretog en patrulje en visitation af en 20-årig mand fra Jyllinge, som de traf på i en baggård i Hersegade. Han blev fundet i besiddelse af to små pølsemandsposer, som i alt indehold 0,94 gram kokain.
Kl. 22.14 visiterede en patrulje en 25-årig mand fra Skælskør på Roskilde Station på Jernbanegade. Han blev fundet i besiddelse af 0,27 gram kokain og 8,73 gram hash.
Politiet beslaglagde de ulovlige stoffer med henblik på destruktion. De sigtede kan alle forvente at høre mere fra politiet i deres sager.
Lørdag – søndag:
Narkokørsel uden førerret – Knabstrup Møllebakke / Skovvejen, Mørkøv – Holbæk
Kl. 13.50 anholdt og sigtede færdselspolitiet en 24-årig mand fra Korsør for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en varebil, som han slet ikke i forvejen måtte være fører af, fordi han ikke havde erhvervet sig et kørekort. Det medførte endnu en sigtelse for overtrædelse af færdselsloven, og den 24-årige blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.Tricktyveri – Søndervang / Ole Larsensvej, Greve
Kl. 14.44 anmeldte en 82-årig kvinde fra Greve, at hun ca. 30 minutter tidligere havde fået stjålet sin pung fra sin taske, da hun gik med sin rollator på et stisystem ved en tunnel under jernbanen ved Søndervang og Ole Larsensvej. Den 82-årige var blevet kontaktet af en fremmed mand, der henvendte sig med et kort og stillede spørgsmål på et sprog, som den 82-årige ikke forstod. Han fulgte efter kvinde ned i tunnelen, men forlod hende kort efter. Herefter opdagede den 82-årige, at manden på ukendte måde havde fået stjålet hendes pung med fra den medbragte taske på rollatoren. Et vidne havde set de to ved tunnelen og manden forlade stedet først i gang, men senere i småløb i retning mod Greve-centeret. Den mistænkte, fremmede mand blev beskrevet som: mand, østeuropæisk af udseende, 30-35 år, 160-170 cm høj, almindelig af bygning, lyst kort hår og iført en jakke.Politiet forsøger nu at få identificeret den mistænkte og vil gerne høre fra personer, der har bemærket ham i området, eller som har oplysninger om hans identitet. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
Hashrygning tæt på børn – Elmevej, Roskilde
Kl. 16.02 fik politiet en henvendelse fra en anmelder, der var bekymret for unges hashrygning på Elmevej tæt på et område, hvor også børn opholdt sig. En patrulje kørte til området og fik kontakt til to 23-årige mænd fra Roskilde, som havde godt fire gram hash tilsammen i en taske. De blev begge sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og fik hashen beslaglagt som bevis. Hashrygningen i området var dermed stoppet, og de to mænd kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når sagerne mod dem hver især skal afgøres.Færdselsuheld – Vestmotorvejen, Bjæverskov – Køge
Kl. 17.21 rykkede redningspersonale og politiet ud til det vestgående spor på Vestmotorvejen, hvor et par biler var impliceret i et færdselsuheld kort før rastepladsen Kongsted N. To biler viste sig at være stødt sammen, men ingen personer var kommet alvorligt til skade. En 79-årig mand fra Ringsted havde under kørslen i vognbanen mod højre af ukendte årsager ramt bagenden på den forankørende bil ført af en 42-årig kvinde fra Herlufmagle. Sammenstødet bevirkede, at kvinden mistede kontrollen over sin bil, der snurrede rundt og ramte ind i autoværnet. Tre personer blev kørt til kontrol på skadestuen, men havde ikke pådraget sig behandlingskrævende skader. De to implicerede biler blev bugseret til den nærliggende rasteplads, så der var ryddet op på uheldsstedet kl. ca. 18.30, så trafikken kunne passeret uhindret forbi uheldsstedet.Narkokørsel – Hovedgade, Svinninge – Holbæk
Kl. 17.35 anholdt og sigtede politiet en 20-årig kvinde fra Grevinge for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil. Narkometertesten indikerede, at hun var påvirket af hash under kørslen, så hun fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer og blev herefter løsladt.Spirituskørsel på knallert – Rødvigvej, Rødvig – Stevns
Kl. 17.50 anholdt og sigtede politiet en 64-årig mand fra Rødvig for spirituskørsel på en knallert, da han kørte ad Rødvigvej ved Korsnæbsvej. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.Hastighedskontrol – motorcykel beslaglagt - Vordingborgvej, Køge
Kl. 18.30 målte færdselspolitiets videobil en motorcyklist til at køre med mindst 112 km/t ad Vordingborgvej, selv om højst tilladte hastighed ifølge skiltningen var 70 km/t. En 34-årig mand fra Hårlev blev som fører af motorcyklen sigtet for hastighedsovertrædelsen, der ud over en bøde også vil medføre en påstand om betinget frakendelse af kørekortet.Kl. 19.58 fik færdselspolitiet øje på endnu en hurtigkørende motorcyklist, der også kørte ad Vordingborgvej, men på strækningen, hvor højst tilladte hastighed er 60 km/t ifølge skiltningen. En 25-årig mand fra Ringsted blev målt til at køre med mindst 133 km/t mod de højst tilladte 60 km/t, så han blev sigtet for overtrædelse af færdselslovens hastighedsbestemmelser. Med hjemmel i de nyligt skærpede regler for beslaglæggelse af køretøjer meddelte færdselspolitiet den 25-årige, at hans motorcykel straks blev beslaglagt med henblik på senere konfiskation, idet hastighedsoverskridelsen udgjorde mere end 100 % af den tilladte hastighed. Han vil derfor senere blive indkaldt til et retsmøde, når både straffen for kørslen og spørgsmålet om endelig konfiskation af motorcyklen skal afgøres.
Færdselsuheld / påvirket bilist – Kærbyvej, Kalundborg
Kl. 21.37 blev der slået storalarm efter et færdselsuheld, hvor en bil med flere personer i var kørt ind i en husmur på Kærbyvej. Både en akutbil, en ambulance og lægehelikopteren blev sendt til uheldsstedet, hvortil politiet også kørte. Det viste sig, at føreren selv var kommet ud af bilen, mens en kvæstet forsædepassager måtte hjælpes ud. Bilen var blevet ført af en 23-årig mand fra Gørlev Sj., som blev skønnet påvirket af både alkohol og narkotika, så han blev anholdt og sigtet for overtrædelse af færdselsloven. Forsædepassageren var en 32-årig mand fra Kalundborg, som sammen med den 23-årige fører blev transporteret til skadestuen i Holbæk. Her fik passageren konstateret kvæstelser i sine ben og blev indlagt til behandling herfor. Den 23-årige fik udtaget blodprøver til nærmere undersøgelse for både alkohol og euforiserende stoffer. Uheldet skete efter kørsel i nordvestlig retning ad Kærbyvej, hvorunder den 23-årige af ukendte årsager mistede kontrollen over personbilen i en svag kurve før en privat adresse med tilhørende have. Efter at have kørt gennem en hæk standsede bilen først ved påkørsel af husmuren, som dog ikke fik nogen skade. Den beskadigede bil blev bugseret væk, og politiet afventer nu analyseresultaterne fra blodprøver, før sagen kan afgøres.Høj musik tæt på plejecenter – Sygehusvej, Nykøbing Sj. - Odsherred
Kl. 22.58 kørte politiet til området på bagsiden af sundhedscentret, hvor der ifølge en anmeldelse skulle være forsamlet 10-15 personer. De skulle spille høj musik fra en soundbox, ligesom de skulle uden grund køre i en bil frem og tilbage ad vejen. Desuden skulle den høje musik være til ulempe for beboerne på et nærliggende plejecenter. Politiet traf gruppen på 10-15 personer, der blev bedt om skrue ned for musikken, så den ikke var til væsentlig ulempe for de omkringboende. Der var ikke grundlag for at foretage yderligere over for de tilstedeværende.Knivloven – Ladegårdsparken Øst, Holbæk
Kl. 00.40 kontrollerede politiet fire mænd på 19 og 20 år, da politiet traf dem i en bil i området. Det viste sig, at en 19-årig mand uden fast bopæl var i besiddelse af en foldekniv, så han blev sigtet for overtrædelse af knivloven og fik kniven beslaglagt som bevis i sagen. De tre øvrige mænd fra Holbæk, Frederiksberg og Vig blev ikke fundet i besiddelse af ulovlige effekter, så ingen af dem hører nærmere fra politiet. Det kan den 19-årige i anledning af sin sigtelse derimod forvente, når sagen mod ham skal afgøres.Spirituskørsel – Værtsvej, Køge
Kl. 02.45 anholdt og sigtede politiet en 26-årig mand fra Køge for spirituskørsel. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.Spirituskørsel – Lejrevej, Osted, Lejre – Lejre
Kl. 04.57 anholdt og sigtede politiet en 30-årig mand fra Rumænien, men med ophold i Danmark, for spirituskørsel i en personbil. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol og kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når blodprøven er blevet analyseret.Søndag – mandag
Spirituskørsel – Rute 21, Odsherred/Lejre
Kl. 15.15 anmeldte en bilist, at hun kørte bag ved en bil som kørte usikkert ad Odsherredvej på Rute 21 mod syd. Bilen fortsatte videre ad Holbækmotorvejen, hvor en patrulje holdt klar og afventede, da bilen passerede afkørsel 16, Kr. Sonnerup.Bilisten, en 74-årig mand fra Gadstrup, blev standset kl. 15.34, hvor en alkometertest bekræftede, at han havde indtaget mere alkohol end tilladt. Han blev derfor anholdt, sigtet for spirituskørsel og taget med til en blodprøveudtagelse. Den 74-årige blev herefter løsladt, og nu afventer resultatet af blodprøven, hvorefter han vil høre mere fra politiet i sagen.
”Brand” var røg fra pillefyr – Bakkedraget, Jyderup – Holbæk
Kl. 15.32 kom et alarm opkald om kraftig røg fra et pillefyr på Hjembæk Efterskole i Jyderup. Alle de tilstedeværende elever og personale blev evakueret. Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor to røgdykkere blev indsat til at undersøge fyret. Det viste sig, at der var sket en teknisk fejl på fyret, som gjorde at der var væltet piller af ud af fyret, som røg kraftigt. Der skete ingen skade på ejendommen og ingen personer kom noget til. Brandvæsnet tog sig af pillefyret og politiet kunne fortsætte til andre opgaver.Spiritusbilist uden kørekort fik taget bilen – Asnæs Lyngvej, Asnæs – Odsherred
Kl. 15.55 blev en 54-årig mand fra Føllenslev anholdt og sigtet for spirituskørsel ad Asnæs Lyngvej i Asnæs. Han havde desuden ikke et gyldigt kørekort, og det var nu 3. gang indenfor 3 år han kørte i frakendelsestiden. Politiet beslaglagde derfor hans bil med henblik på konfiskation, hvilket den 54-årige accepterede. Den 54-årige fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Retten vil senere tage stilling til, om bilen kan endeligt konfiskeres i forbindelse med, at sagen afgøres.Spirituskørsel på knallert – Rødhøj, Asnæs – Odsherred
Kl. 17.05 standsede en patrulje en 47-årig mand uden fast bopæl, som kom kørende i beruset tilstand på en lille knallert ad Rødhøj i Asnæs. Han blev sigtet, anholdt og taget med til en blodprøveudtagelse, hvorefter han blev løsladt. Han erkendte sagen og vil senere høre mere fra politiet.Bilist frakendt førerretten fik taget bilen – Mosevej, Solrød Strand
Kl. 17.45 bemærkede en patrulje en personbil, som kørte ad Mosevej og ind på parkeringspladsen ved Solrød Centret. Patruljen henvendte sig til føreren af bilen, en 31-årig mand fra Køge, for at se et kørekort. Det kunne han dog ikke fremvise, da han var frakendt førerretten, fordi han havde kørt for stærkt gentagne gange.Den 31-årige var derfor blevet frakendt retten til at bil, men det havde ikke holdt ham tilbage. Ved dagens kontrol var det 4.gang indenfor 3 år, at han kørte i frakendelsestiden, så politiet kunne beslaglægge hans bil med henblik på konfiskation. Den 31-årige ønskede rettens vurdering af beslaglæggelsen, som nu skal behandle sagen. Om bilen kan endeligt konfiskeres vil blive afgjort sammen med straffesagen ved et senere retsmøde.
Mand stukket med kniv – Parkvej, Borup.
Kl. 01.11 kørte politi og ambulance til Parkvej i Borup, hvor en 30-årig mand var blevet stukket i brystet med en kniv i en lejlighed. Den 30-årige mand blev akut indbragt til Køge Sygehus i kritisk tilstand til behandling for knivstik i brystet. Politiet anholdt kort efter den en mistænkt i sagen, en 18-årig mand fra Borup, som blev anholdt og sigtet for overfaldet på den 30-årige. Han blev taget med til stationen, hvor han senere blev afhørt. De to parter kendte hinanden, og politiets efterforskning skal nu forsøge at klarlægge motivet til overfaldet.Den 18-årige vil i dag kl. 13.00 blive fremstillet i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling i sagen, som sigtet for forsøg på manddrab. Anklageren vil begære dørlukning ved retsmødet ad hensyn til den videre efterforskning. Derfor kan politiet ikke oplyse yderligere på nuværende tidspunkt.