Vig er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Bytoften, RoskildeIndbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Skibbrogade, KalundborgRødvig Strandvej, Rødvig Stevns
Engvej, Høng
Obovej, Køge
Valhals Kvarter, Greve
Sjællandsgade, Ringsted
Indbrud i fritids-/sommerhus:
IngenIndbrud i skole og institutioner mv.:
IngenLøber ramt af bil – Skagerakvej/Gl. Ringstedvej, Holbæk
Kl. 06.27 tirsdag morgen blev en løber ramt af en bil i en rundkørsel på Skagerakvej i Holbæk. Bilisten, en 29-årig kvinde fra Vig, kørte mod sydsøst ind i rundkørslen, og da hun skulle køre ud af rundkørslen videre ad Skagerakvej, hvor hun for sent opdagede en mand, som kom løbende ad Gl. Ringstedvej mod syd ind i rundkørslen fra bilistens venstre side. Løberen, en 64-årig mand fra Holbæk røg ind over bilens kølerhjelm slog hovedet ved faldet. Politi og ambulance kørte til stedet, og løberen blev kørt til sygehuset til nærmere undersøgelse for en mulig hjernerystelse. Politiet optog rapport i sagen om vigepligtsuheldet.Bilist blændet og kørte galt – Østre Ringvej, Roskilde
Kl. 08.16 skete et solouheld, da en 49-årig mand fra Havdrup blev blændet af en modkørende bilist, og kørte ud i vejrabatten med højre hjulpar. Bilisten påkørte her et vejskilt og autoværnet, hvorefter han standsede og politiet blev tilkaldt. Den 49-årige slap fra uheldet med forskrækkelsen, men bilen fik skader efter påkørslen. Politiet registrerede uheldet.Brand i villa – Nemovej, Solrød Strand
Kl. 08.36 opstod brand i udhuset ved en villa på Nemovej i Solrød, som blev opdaget af en håndværker, som udførte gravearbejde på en grund længere henne ad Nemovej. Håndværkerne som arbejdede på grunden løb ned til det brændende udhus, hvor de så en større røgudvikling og fik advaret de uvidende beboere. Mændene ringede herefter 112, og fik desuden skubbet en bil væk fra carporten, så den ikke brød i brand.Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor ilden havde godt fat i udhuset, og var begyndt at sprede sig til taget på villaen. Alle personer var kommet ud af huset, og ingen personer kom til skade. Brandvæsnet fik kontrol over ilden, men måtte bryde taget på huset op, for at slukke branden under taget. Politiet undersøgte brandstedet, hvor der ikke blev fundet noget mistænkeligt. Det var ikke muligt at fastslå årsagen til branden, så stedet bliver onsdag formiddag undersøgt nærmere af politiets brandefterforskere for at finde frem til, hvad der startede branden.
Narkobilist uden kørekort stak af fra politiet – Fru Ingesvej, Kalundborg
Kl. 15.20 gav en patrulje tegn til en bilist om at standse til en rutinekontrol. Bilisten kørte ad Klosterparkvej mod nord, og havde ingen intentioner om at stoppe ved politiets signal, men satte i stedet farten op og kørte videre ad Bredkildevej mod vest. Bilisten blev standset på Fru Ingesvej, men forsøgte her at løbe fra politiet. Han blev dog hurtigt indhentet og anholdt af betjentene. Føreren af bilen, en 17-årig ung mand fra lokalområdet, havde ikke taget kørekort og var desuden narkopåvirket. Han blev sigtet for kørsel uden førerret i narkopåvirket tilstand, og for ikke at efterkomme politiets anvisninger om at standse. Han blev taget med til en blodprøveudtagelse, hvorefter han blev løsladt. Politiet underrettede drengens far om sagen og udleverede bilnøglen til ham, da bilen tilhørte ham. Han blev sigtet for at overlade bilen til sønnen, som ikke havde gyldigt kørekort.Muligt tricktyveri – Vølunden, Holbæk
Kl. 18.54 anmeldte pårørende til en 76-årig kvinde, at hun kort forinden havde været udsat for et muligt tricktyveri. En ukendt kvinde havde banket på døren hos den 76-årige, og var gået med ind i lejligheden under påskud af, at hun havde noget med lejlighederne at gøre, og fik lokket den 76-årige med ud på badeværelset.En patrulje kørte til den 76-åriges hjem for at afhøre hende til sagen. Den ældre kvinde var chokeret oven på episoden og havde ikke overblik over, om noget var blevet stjålet fra hende. Hun havde ikke bemærket øvrige personer i lejligheden.
Kvinden som henvendte sig beskrives som:
Signalement: Kvinde, Ikke etnisk dansker af udseende, 40-45 år, 160-165 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Mellemlangt.
Borgere som har bemærket den beskrevne kvinde omkring Vølunden ved 18.30 tiden, og som måske kan komme med oplysninger om øvrige personer eller et køretøj bedes kontakte politiet på tlf. 114.