Vig er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Nørretorv, Ringsted (2 steder)Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Hjertebjærgparken, Kvarmløse, TølløseNørre Boulevard, Køge
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Bastrupvej, KalundborgIndbrud i skole og institutioner mv.:
Vibevej, RingstedIlebjerg, Gørlev
Kørte uden førerret igen og fik taget bilen – Høve Stræde, Asnæs – Odsherred
Kl. 13.01 standsede politiet en varebil på Høve Stræde i Asnæs i en rutinekontrol. Bag rattet sad en 78-årig mand fra Odsherred, som havde fået sin førerret inddraget af helbredsmæssige årsager. Han blev sigtet for kørsel uden førerret og gjort bekendt med, at politiet kunne beslaglægge hans bil, hvis han kørte igen, da det ikke var første gang han kørte uden gyldig førerret. Politiet formanede den 78-årige om at lade bilen stå.Kl. 13.10 traf samme politipatrulje den 78-årige mand, som nu igen var ude at køre i varebilen, denne gang på Rådyrvej i Asnæs. Han blev igen sigtet for kørsel uden førerret, og hans bil blev beslaglagt med henblik på konfiskation, hvilket han accepterede. Retten bil senere tage stilling til, om den 78-åriges bil kan endeligt konfiskeres i forbindelse med sagen.
Mand stukket med kniv i toget - Holbæk/Nykøbing Sj.
kl. 13.25 fik politiet anmeldelse om, at en yngre mand havde været udsat for et overfald med kniv i toget mellem Holbæk og Nykøbing Sj. Politiet kørte talstærkt til Stenhus Station, hvor en gruppe på 6-8 mænd, som mistænkes for at være indblandet i episoden var steget af toget. Togdriften på lokalbanen blev indstillet mens politiet undersøgte toget.Den tilskadekomne mand, en 20-årig mand fra Holbæk, blev behandlet for snitsår i ansigt og arme, men hans skader var ikke livstruende. Politiet havde øget fokus på Holbæk resten af døgnet, og der kom ikke anmeldelse om yderligere episoder.
Siden overfaldet er sagen blevet efterforsket, men politiet har endnu ikke anholdt nogen mistænkte i sagen. Motivet til overfaldet formoder politiet skal findes i en strid imellem to grupper lokale unge. Der vil fortsat være øget patruljering i Holbæk for at skabe tryghed for borgerne, og for at politiet kan skride ind, hvis der skulle være optræk til yderligere uro.
Vidner som har overværet overfaldet i toget, eller som har set gruppen af yngre mænd, der forlod toget på Stenhus Station omkring kl. 13.00-13.20 bedes kontakte politiet på tlf. 114.
Butikstyverier – Roskilde
Kl. 13.08 anmeldte personalet i Føtex på Stationscentret i Roskilde, at de havde tilbageholdt en mindreårig butikstyv. En patrulje kørte til stedet, hvor den mistænkte, en 17-årig ung mand fra Taastrup, blev sigtet for tyveri af varer for 98 kr. Politiet underrettede den unge mand værge og de sociale myndigheder om sagen. Efter endt afhøring fik den 17-årige lov til at gå, men kan forvente at høre mere i sagen.Kl. 17.05 blev en 37-årig mand fra Hvalsø tilbageholdt for butikstyveri i Meny i Svogerslev. Butikschefen havde på supermarkedet overvågning set, at den 37-årige havde fyldt en kurv med dagligvarer, som han ikke betalte for, da han forlod butikken. Butikschefen gik derfor ud for at tilbageholde den 37-årige, som kom tilbage til butikkens foyer i det samme for at aflevere den kurv, som varerene havde ligget i. Den 37-årige havde lagt dagligvarerne i sin bil, og han erkendte, at han ikke havde betalt for varerne. En patrulje kørte til Meny, hvor den 37-årige blev sigtet for butikstyveriet. Supermarkedet havde et erstatningskrav på de køle og frostvarer, som den 37-årige havde taget fra butikken, da de ikke kunne sælges igen. Den sigtede vil høre mere i sagen, når den skal afgøres.
Personpåkørsel – Lammefjordsvejen, Hørve – Odsherred
Kl. 19.32 kom et alarm opkald om en personpåkørsel på Odsherredbanen ved jernbaneoverkørslen ved for Banevej i Hørve- Odsherred, så al togtrafik blev standset. Politi og ambulance kørte til stedet, hvor en ung kvinde var blevet ramt at toget og hendes liv stod ikke til at redde. Politiet undersøgte omstændighederne omkring påkørslen, men fandt intet mistænkeligt. Påkørslen betragtes som en tragisk ulykke. Kvinden blev identificeret til at være en 21-årig lokal kvinde, og de pårørende er underrettet.Høje brag undersøgt – Lidemarksvej, Herfølge – Køge
Kl. 19.56 fik politiet anmeldelse om høje brag, som kunne være skud om Lidemarksvej i Herfølge. Flere patruljer kørte til området for at undersøge sagen, men fandt ingen tegn på skudafgivelse og der var igen melding om tilskadekomne, som var blevet indbragt på sygehuset. Hundepatruljer afsøgte området, men fandt ingen afskudte patronhylstre, og der blev heller ikke fundet genstande, som var blevet ramt af skud. Politiets undersøgelser viste, at der havde været nogle biler med larmende udstødningsrør i området, og det kan ikke udelukkes, at de brag bilerne gav, er blevet forvekslet med skud.