Vig er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Jættevej, RingstedEgebjergvej, Vig
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Kløvervej, KarlslundeKarlslunde Parkvej, Karlslunde
Hastings Alle, Greve
Dragsmøllevej, Hørve
Lykkevej, Greve
Indbrud i fritids-/sommerhus:
IngenIndbrud i skole og institutioner mv.:
Arnakkevej, EskebjergTyveri fra køretøjer:
Munkholmvej, HolbækHavremarken, Vinstrup, Vipperød
Blågårdsparken, Greve
Kildegården, Roskilde
Grundlovsforhør i sag om vold – Holbæk
En 27-årig mand fra Holbæk fremstilles i dag kl. 12.00 i grundlovsforhør i en sag om vold begået mod to voksne i den mistænktes familie på en adresse i Holbæk by. Anmeldelsen om vold og trusler fik politiet tirsdag middag, og den 27-årige mand blev anholdt tirsdag kl. 20.47.Den anholdte mand er desuden sigtet i en lignende sag om grov vold først i februar og på baggrund af dette, vurderede anklagemyndigheden, at der var grundlag for at fremstille ham i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling. Anklageren begærer dørlukning i sagen, så det er ikke muligt at oplyse yderligere i sagen på nuværende tidspunkt.
Kokain og hashpåvirket bilist uden kørekort – Darupvej, Roskilde
Kl. 13.02 stoppede en betjent fra færdselsafdelingen en bilist på Darupvej ved Rønøs Allé i Roskilde i en rutinekontrol. Bag rattet sad en 38-årig mand fra Solrød, som var påvirket under kørslen. Han blev med narkometeret testet positiv for både kokain og hash, så han blev anholdt, sigtet og taget med til en blodprøveudtagelse. Han var desuden frakendt retten til at køre bil i fem år efter en tidligere dom for bl.a. flere sager om narkokørsel. Han blev derfor også sigtet for kørsel i frakendelsestiden. Den 38-årige blev løsladt efter at have fået udtaget blod, og han vil senere høre mere i sine sager, som kan komme til at betyde en forlængelse af den allerede idømte frakendelse af førerretten.Butikstyv stjal hårfarve og shampoo - Stationscentret, Roskilde
Tirsdag modtog politiet en skriftlig anmeldelse om butikstyveri fra et supermarked i Roskilde. En kunde havde dagen før ved middagstid stjålet fire hårfarver, en hårkur og en sølvshampoo fra forretningen. Personalet opdagede tyveriet og tilbageholdt den 20-årige kvinde fra Tureby, som erkendte sagen. Varerne blev leveret tilbage, så forretningen havde intet erstatningskrav.Den 20-årige kvinde blev sigtet i sagen, og hun kan forvente høre mere fra politiet. Forretningerne kan selv tage sig af sagen i en situation som denne, hvorefter de anmelder forholdet til politiet. I sager hvor de mistænkte nægter tyveriet, eller når der er tale om udlændinge eller mindreårige, vil politiet køre frem og optage rapport på stedet.
Mænd tiggede om penge til togbillet – Jernbanegade, Roskilde
Kl. 15.20 anmeldte en kvinde, at hun havde bemærket en mand, som tiggede om penge foran 7-eleven på Jernbanegade kort forinden. Hun blev her antastet af manden, men hun afviste at give ham penge. Hun beskrev ham som:A: mand, ca. 40 år gammel, mørk i huden, talte gebrokkent engelsk. Han var iført armygrøn dunjakke med hættetrøje eller hue. Han havde fipskæg.
Kl. 15.29 modtog politiet anmeldelse om, at to unge mænd tidligere på dagen havde tigget penge fra folk på Roskilde Station under påskud om, at skulle bruge pengene til togbilletter. De to unge spurgte på engelsk flere forbipasserende, om de ville købe en togbillet til dem, da de ikke havde nogen penge selv. Mændene beskrives som:
A: Mand, 18-25 år, 160-165 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Yderligere kendetegn: sort kasket, Talte: Engelsk, Iført: Sort kasket, Mørk jakke, lys bluse, grå/mørke bukser
B: Mand, 18-25 år, 180-185 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Iført: mørk jakke, lys bluse grå/mørke bukser.
Mændene havde ikke været truende, og politiet modtog ikke anmeldelse om, at nogen var blevet snydt eller frataget penge. En patrulje blev sendt til stedet, men vi fandt ikke frem til nogen af de beskrevne mænd.
Vi har den seneste tid modtaget flere anmeldelser om lignende episoder. Patruljer lægger løbende vejen forbi stationen, men det er endnu ikke lykkedes os at pågribe nogen mistænkte. Oplever du lignende mistænkelige episoder, så ring gerne til politiet med det samme, så vi har mulighed for at skride ind. Kontakt os på tlf. 114.
Hurtig bilist i byen uden kørekort – Ringstedvej, Køge
Kl. 20.55 foretog betjente fra færdselsafdelingen fartkontrol på Ringstedvej ud for Køge Gymnasium, hvor den tilladte hastighed er 50 km/t. En bilist kørte i østlig retning, da han blev målt til at køre 78 km/t. Han blev vinket ind af betjentene og bedt om at vise sit kørekort, men den 19-årige mand fra Hillerød havde aldrig taget et.Så han blev sigtet for at køre for stærkt og uden førerret. Sagen lægges op til en bøde og et klip i kørekort, som registreres i ”banken”, selvom han ikke har et kørekort. Ejeren af bilen blev desuden sigtet for at låne sin bil ud til den 19-årige, da det er en bilejers
Kort forinden kørte en 20-årig kvinde fra Kalundborg hele 87 km/t forbi fartkontrollen. Hun blev stoppet og sigtet for at have kørt mere end 60 % for stærkt, så hun kan foruden bøde forvente at sagen lægges op til en betinget frakendelse af førerretten.
Narkokørsel – Roskildevej, Holbæk
Kl. 02.35 kørte en patrulje på Roskildevej i Holbæk, hvor de bemærkede en personbil ved en tankstation. Betjentene standsede bilen rutinemæssigt, og det viste sig at være godt. For bag rattet sad en 45-årig mand fra Grevinge, som ved en narkometertest viste positiv for amfetamin.Hans tur gik derfor ikke længere, da han blev anhold og sigtet for narkokørsel. Efter at have afgivet en blodprøve blev han løsladt og vil høre mere fra politiet, når resultatet af blodprøveanalysen kommer.