Klokken 11.14 blev brandvæsnet alarmeret af en nabo, der havde bemærket en brand i et hus.
En 26-årig mandlig beboer, der netop var ankommet hjem, blev hurtigt kontaktet af brandvæsnet og politiet. Han kunne bekræfte, at der ikke var nogen i huset, og at et husdyr var sluppet sikkert ud.
Branden havde allerede gjort stor skade på boligen, som trods brandvæsnets indsats brændte ud. Et tilstødende lejemål blev både brandskadet og sodskadet, mens vinduer i et nærliggende hus revnede på grund af varmeudviklingen.
Ingen personer blev skadet under branden. Politiet vil nu foretage en nærmere undersøgelse af brandstedet for at afgøre brandårsagen.